tirsdag den 19. januar 2010

FØRSTE FEST PÅ KROGERUP

Af: Rasmus Wallbridge Pedersen

De fine sko var fundet frem, tanktoppen på og håret sat. Nu skulle der være fest! Forventningens glæde var stor, og der skulle høvles igennem. Efter en vild halvanden times tid og en halv flaske vodka, Dr. Nielsen, øller osv. vågnede jeg i ske med Natkassens toiletkumme.

Da jeg fik til opgave at skrive om lørdagsfesten, måtte jeg dagen derpå sande, at jeg måtte ud blandt de andre elever for at få samlet de manglende brikker til det store partypuslespil.

Jeg nåede ikke ud på gangen, før den første brik faldt på plads. En fyr troede kl. 8 om morgenen, at hans roomie var død, efter 20 minutters banken på døren uden resultat. Weekendlæreren blev ringet op, låste ham ind til sin døende roomie, der blot var faldet i dyb søvn.

Næste brik.

Jeg tøflede ned i den varme pejsestue, og nåede dårligt ind af døren før, "hvor fanden blev du af igår?", blev smækket i hovedet på mig. "Du gik glip af Messerschmidt, der løb rundt oppe på taget!" Det var Mads, der stod bagstiv i rygeren og fik den første tømmermandssmøg. Vores allesammens tro kopi af Morten Messerschmidt skulle i en manddomsdyst vise, at han ikke var bange for lige at lunte rundt oppe på taget.

Årh lort, der lå jeg nok og blundede sammen med kummen på det givende tidspunkt.

Efter noget tids søgen efter brikker, opdagede jeg, at oprydingsholdet manglede én brik i deres puslespil. "Hvem brækkede sig på 60'er gangens lokum?"

Et flashback kom pludseligt frem, hvor jeg stod netop dér med en finger dybt begravet i min hals.

Nu var den sidste brik på plads. Derfor gik jeg træt, men glad og tilfreds hen til Humlebæks svar på Mac D, for pleje mig, og mine tømmermænd - godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar