”Giv mig et liv – gerne med mening”

Af Emilie Danmark
En del mennesker vil opleve en periode i deres liv, hvor tingene er skæve. Måske mangler man struktur, identitet, omgangskreds eller noget at få tiden til at gå med. Det er en svær situation, og den kan fremkalde mange tanker om fremtiden. Som ung kan det være svært at slå rødder eller finde ud, hvor man vil hen. Jeg har selv stået i en situation, hvor jeg var rodløs og manglede en verden at træde ind i. Den situation står jeg vel stadig i.
Jeg aner ikke, hvad jeg vil med mit liv. Men jeg har fået noget der er vigtigere. Og hvad kan være vigtigere end fremtidsplaner for et ungt skævt menneske? - Omgangskreds? Undervisning? Vejledning? Sund kost? - Nej, for mig var det ingen af de ting.
Selvom jeg kun har været på højskole to uger, så er det, som jeg sætter mest pris på strukturen. At jeg er blevet foræret en hverdag. Rutiner.
Jeg står op klokken 7.30, der er morgenmad klokken 8. Rengøring og morgensamling indtil klokken 9.45, hvor timerne så starter. Hele min dag er skemalagt. Hvis jeg ikke møder op til måltiderne, så må jeg gå sulten i seng. Det kan måske lyde brutalt, men det giver ro. Ro til at fokusere på de abstrakte ting – så som min fremtid. Måske finder jeg ikke ud af, hvad jeg vil med mit liv, men jeg får tid til at tænke og samtidig holde fødderne på jorden.
Jeg står et andet sted end mine bofæller/medstuderende på højskolen, tror jeg. Mange af de elever, som går på Krogerup har fået opholdet betalt af deres forældre. Eller også har de knoklet hårdt for at få råd. Det er en pause, næsten ferie, inden de skal videre på universitet eller en anden videregående uddannelse. Men en del af dem, ser det som en mulighed for et genoverveje deres fremtidsplaner. Højskolen kan være en slags tænkepause. For andre en lang fest eller druktur.
Men uanset vores forskellige grunde til at være her, så har vi valgt at træde ind i et fællesskab. Et fællesskab, som i høj grad er defineret via vores omgivelser (bygningerne, lærerne, undervisningen), men også af os. Vi er her sammen.
Vi får rammerne leveret – en skabelon – men får selv lov at male maleriet eller farvelægge tegningen. Så jeg kan få lov at være skæv, mærkelig og udsyret, men der vil altid være en struktur til at gribe mig, hvis mine tanker skulle blive for abstrakte og svævende.