reportage torsdagsdebat 28.01.01

Provokationen der udeblev

Forsker i politisk marketing, Sigge Winther Nielsen, holdte i torsdags foredrag på Krogerup Højskole i Humlebæk om den politiske marketings indtog på den danske politiske scene. Et foredrag, der i høj grad viste, de generationsmæs-sige forskelle i politiske opfattelser.

Af Adam Veng

”Det kan godt være, at noget af det jeg kommer til at sige i løbet af dette foredrag vil fremstå som meget kontroversielt, så i må endelig stille spørgsmålstegn ved det jeg siger. Meningen er nemlig, at jeg gerne vil provokere jer med mine teorier”. Således starter 27-årige Sigge Winther Nielsen sit foredrag om politisk marketing, som ifølge ham er blevet politiske partiers foretrukne og mest anvendte tilgang til holdningsdannelse. Væk er altså værdier, idealer og sågar også spin, der i 90'erne for alvor gjorde sit indtog på den politiske scene. I dag er tendensen fra partiernes side i højere grad altså, at man med udgangspunkt i systematisk undersøgen af befolkningens præferencer danner sig et holdningsgrundlag. Det mener Sigge Winther, der iklædt ungdommelig cardigan entusiastisk fortæller om hans opfattelser af tidens politiske tendenser.
At idealistiske mål og værdibaseret politik skulle være passé vil nok fremstå som et provokerende statement overfor ældre generationer, men overfor et publikum på mellem 18 og 20 år, taler Sigge Winther til et produkt af senmodernismen. En generation, der aldrig har været vant til, at politiske partiers holdninger og linjer blev støbt i de forme, som idealistiske fadere som Karl Marx og Adam Smith skabte for flere århundreder siden. Derfor bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved Winthers teorier fra det unge publikums side. Ej heller bliver der rynket synderligt på næsen over, at elementer som værdier og idealisme er ude af det politiske billede. For den unge generation synes det nemlig helt naturligt, at politik følger tidens tendenser, og eftersom den er opvokset i en tid med en ærkepragmatisk politisk tilgang, er praksisforståelsen for, hvordan idealisme virker yderst begrænset. Derfor udebliver længslen mod de gamle politiske værdier, samt provokationen over Sigge Winthers metaforiske dødsannonce over selvsamme.
Kun én person i foredragssalen synes at røres over foredragsholderens dementi mod de politiske idealer. Den gråhårede og storskæggede fredsvagt Peter Henning, der, som et udmærket billede på hans holdningsmæssige kontraster til resten af salen, strategisk har placeret sig helt ude ved væggen et pænt stykke fra de andre tilhørere, reagerer med nostalgisk skepsis overfor den efterhånden altdominerende politiske marketing. ”Da jeg arbejdede som gartner kunne man tale om tingene over ligusterhækken. I dag overdøves vi af maskiner, og folk snakker derfor ikke sam-men. Specielt ikke om politik. De steder hvor jeg tidligere ytrede mig politisk er væk, og jeg føler ikke at jeg har muligheden for at blive hørt i alt det her politiske marketing”. Peter Henning efter-lyser netop de gamle, traditionelle fora, der i dag synes afløst af spørgeskema- og forbruger-undersøgelser skabt af politikere med det konkrete formål at tilegne sig viden gyldig nok til at kunne skræddersy en politisk dagsorden, der passer perfekt til befolkningens præferencer.

Populistisk ville nogen kalde det – heriblandt sikkert Peter Henning, hvis tydelige idealisme skinner igennem i hans mailadresse peterkarlmarx@gmail.com. Helt naturligt ville andre mene – heriblandt resten af foredragssalens tilhørere, der med en form for smilende uforståenhed overhører fredsvagtens nostalgiske kommentar. De generationsmæssige kløfter trækkes hermed på op denne torsdag eftermiddag; ingen provokeres, få reagerer med foragt og den ungdommelige majoritet sender anerkendende nik som en verificerende gestus på indholdet af Sigge Winther Nielsens foredrag om politisk marketing.